Akkorder

Hvad er akkorder

Når man spiller flere forskellige toner samtidigt opstår en akkord. Hvis du spiller violin vil du normalt kun kunne lave 2 toner sammen, på en gutarr laver man op til 6 og på et klaver kan man lave endnu flere. Blæseinstrumenter må benytte sig af flere musikere, hvis man skal lave akkorder. Man bruger akkorder til at harmonisere et et stykke. Det vil sige at man lægger nogle faste toner på, der passer godt ind i melodien. Akkorderne får en bogstavsbetgenelse, der svarer til grundtonen i den harmoni som den beskriver. En guitarrist eller basist, behøver ikke kende melodien, bare han ser akkord betegnelsen kan han eller hun akkompagnere melodien.

Treklang

Typiskt vil man starte at opbyge en akkord som en treklang bestående af grundtonen, tertsen og kvinten. Man opfatter akkorden som tertser stablet ovenpå hinanden.

Dur akkorden består så af først en stor terts, så en lille terts. Til mol akkorden stabler man først en lille terts derefter stor terts. Positionen af den første terts i akkorden i forhold til grundtonen giver karrektæren af akkorden. Derimod betyder den relative position (omvending) af tonerne i akkorden mindre. Hvis man lægger kvinten i bunden eller tertsen i bunden af akkorden vil akkorden stort set lyde som den akkord hvor grundtonen ligger i bunden.

Til en hver toneart har vi tre akkorder. Den der ugår fra gruntonden kalder vi tonika. Den der udgår fra kvarten, den kalder vi subdominanten, en der udgår fra kvinten, den kalder vi dominanten.

Firklang

Ved at udvide treklangen med en tone får man en firklang. Typskt vil man lægge en terts ovenpå kvinten, og man rammer den 7. tone i skalaen altså septmien. Man får en 7-er akkord hvis man rammer den lille septim og en Maj 7-er akkord når man rammer den store septim. Men en 4 klang kan bestå af mange andre kombinationer

Dur Akkorder

Enkle melodier kan som regel harmoniseres ved brug af 3 akkorder. Det er normalt at udvide dominant akkorden til en firklang hvor man tager den lille septim med.

Dursklaens akkorder udvidet med molakkorder

Den molskala som har det samme antal fortegn som durskalaen kalles paralelltonart. Hvis man tager paraleltoneartes subdominant og dominant med vil man få 6 akkorder man kan harmonisere med.

Alternativ opstilling for Dur skalaens akkorder

Man kan definiere akkordernes navne ud fra det trin de har i skalaen, idet man bruger romertal I, II, III, IV, V, VI, VII til at betegne trinene.
I dette system hedder dominanten stadig dominant, og subdominant hedder subdominant fordi den ligger umiddelbart under dominanten.

Subdominant parallel (Sp) kaldes supertonika fordi den ligger et skala trinet over tonikaen. Dominant paralel (Dp) hedder Mediant fordi den befinner sig på 3 trin af skalaen. Tonika Parallel (Tp) hedder submediant fordi den befinder sig en terts under tonikaen. Subtonikaen heder den akkord, der ligger på det 7-trin af skalen. Det er almindeligt at mediant akkorden angives some en dur septim akkord (Se molskalaens akkorder for en forklaring). Jeg føler disse betegnelser er nemmere at huske i praxis. Når man står og spiller kan man huske hvad skala man er i, og hvilket forhold akkorden har til gruntonen, det er vanskeligere at huske om det er en paraleltonart.

Molskalaens akkorder

I molskalaens akkorder ligger Parallel tonearten på medianten En lille terts over tonikaen. Fordi der findes mindst 3 forskellige molskalaer plejer man at lave akkord oversigten baseret på den naturlige mol og den harmoniske mol. I den Harmoniske mol er det 7. tonetrin en halv tone forhøjet. Når man tager en akkord fra medianten vil denne indeholde grundtonens 7. trin som kvint. Det vil sige at mediantens akkord vil blive en akkord der består af 2 store tertser.Dvs En +-akkord eller Aug-akkord. Subtonikaen kan enten falde på den forhøjede 7-er (Harmonisk mol Det bliver herved en halvformindsket akkord)

Treklangens udledning

Den harmoniske skala er lavet ud fra 3-klange startende fra grundtonen, kvarten og kvinten. Kvinten fremkommer ved at vi sætter fingeren på 1/3 af strengen, og kvarten når vi sætter fingeren på 1/4 af strengen.

Fra harmonisk skala

Akkorderne kan laves grundtonen og sætte fingeren ned på henholdsvis 1/3, og 1/5 af strengen for dur akkorden og 1/3, og 1/6 af strengen for mol akkorden. Vi kalder intervallet hvor vi sætter fingeren på 1/5 for en stor terts, og hvor vi sætter fingeren på 1/6 af strengen for en lille terts. Samklangen kommer altså ved at man bruger lave epimoriske talforhold hvor

Ifølge gængse teori

Her tænker vi os den lille terts som bestående af 3 halvtone trin. mens den store terts består af 4 halvtone trin (2 hele tone trin). Det faktum at tertsen er lidt "uren" i forhold til den epimoriske ((n+1)/n=5/4) terts, føles nærmet som en fordel. Den lille skuren som tertsen giver gør tonen interessant. I moderned musik er tertser og 7-ere mere interesante end kvarter og kvinter. Faktiskt udelader man ofte kvinten af akorden simpelthen fordi den egale klang gør den "kedelig".

Hvordan man spiller akkorder

Gruntonen og kvinten bliver overladt til at være bastoner, mens klaveret udelukkende spiller tertser, septim og none som akkompagnement. Hvis man ikke har en basist vil klaveret spille bastonerne med. Det samme gælder for en guitarrist. Typiskt vil guitarristen lægge mere vægt på at få de toner med i en akkord der giver akkorden farve, det vil sige tertsen, 7-eren, 9-eren 11-eren 13-eren, end grundtonen og kvinten som overlades til basisten at tage sig af. Basisten kan bruge forskellige metoder til at angive en tonart, typisk vil han bevæge sig udenfor akkorden ved at tage en tone der ligger lige ved siden af gruntonen på næste akkordt.

Hvordan man harmoniserer en melodi

Det nemmeste gå ind på internettet og søge på melodiens navn og "tab" eller "chords", finde melodien i en nodebog eller lignende og bruge de akkorder der står der. Men hvis man har lavet en ny melodi eller man ikke kan finde melodien, hvad gør man så.

Typiskt vil man prøve sig frem. Syng melodien mens du lægger akkorder til på din guitar. Eller spil melodien på klaver og prøv forskellige akkorder.

For dansk spillemandsmusiks vedkommende er det nemt. Melodierne som regel lavet i treklange, og man kan ud af noden se hvilken akkord man skal bruge. En god guitarrist bør kunne finde akkorderne i et stykke spillemandsmusik ved bare at høre melodien. I spillemands sammenhæng kan det være godt at kende til guitarrakkorder, idet man så kan se på fingrene af guitarristen hvilkent toneart man spiller i.

For andre melodier kan det være en god hjælp at kende standard akkordgange eller progressioner.