Elektro Mekaniske
De allerførste computere var elektro mekaniske, og brugte relæer, til at lave bergeninger.
ENIAC
Den første elektorniske computer hed ENIAC, og blev lavet af det amerikanske militær til at lave tabeller hvordan man bedre kan sigte med kanoner. Den blev færdig i 1946, og brugte 18.000 radiorør. Den var ca 2,4 meter bred og 30 meter lang. Der var problemer med at reparere den i starten for rørene brændte hele tiden i stykker. Den kunne gange 385 tal sammen hvert sekund. Efterhånden som man fik bedre radiorør, kunne man køre med computeren i gennemsnit 2 dage, før man skulle skifte et radiorør. Man brugte hulkort til at lave programmer til den og resultaterne kom ud på hulkort.
Store comptuere
Op til 1970-erne var computerne store så kaldte mainframes computere. man brugte hulkort når man skulle lave programmer. I 1960-erne blev radiorørene afløst af tranisistorer, der var langt mere holdbare, og brugte mindre strøm. Man kunne nu lave computere, der ikke skulle repareres hele tiden.
En anden måde at komme i kontakt med computeren var at bruge en telex maskine. En telex eller teleprinter, er en skrive maskine, der skriver på papir, men som kan kobles over en telefonlinie, sådan at der også skrives et andet sted. De programmer, der blev lavet til computere den gang, skulle helst ikke give for mange resultater, for så brugte man for meget papir!
Mainframe comptuer rum fra 1960-erne
Personlige computere
I 1974 kom den første micro-processor (kaldet 8080) der fra Intel. Den havde 4.500 transistorer i et kredsløb og kunne lave 200.000 operationer i sekundet. 8080 processeren blev blandt andet brugt på nogle af de første "video-spil". F.eks. Space Invaders
I 1977 kom Apple II som var den første brugbare hjemme computer.
1981 laved IBM, et firma der lavede de fleste store computere dengang, den første personlige hjemmecomputer.
I slutningen af 1980-erne begyndte computere at blive almindelige i danske hjem.
Apple 2 var den første hjemme computere. Senere kom Commedore 128 som krævede at blive tilsluttet et fjernsyn
Hurtigere kraftigere mindre - Moore's lov
I 1965 sagde Gordon Moore, at man vil kunne forvente at indmaden i computere vil kunne laves halvt så store hvert andet år. På billedet her ved siden af kan man se at han fik ret. Der er kommet flere og flere komponenter i den centrale processor i computeren. Det gør at en computere kan beregne hurtigere og hurtigere og bruge mere avancerede programmer. Goordon More var med til at grunlægge firmaet Intel i 1968, og det er i dag de firma der laver de fleste processorer til computer.
Det at programmerne bliver mere avancerede gør nogen gange at det føles som at gamle computere bliver langsommere med tiden mens at de ny computer er lige så hurtige som de gamle var.
På mange andre er udviklingen gået endnu hurtigere. I dag siger man at "Moores lov" gør at komputer bli Moores lov gælder også for hard diske som kan indeholde dobelt så mange oplysinger hver 18. måned.
Vil Mores lov kunne blive ved for evigt?
Mores lov er ikke en lov i egentlig forstand men mere en betragtning. På et tidspunkt vil man ikke kunne lave delene til computeren mindre, men hver gang man i de sidste 40 år har troet at nu havde man nået grænsen, så har man fundet på ny teknologi, som har gjort at Moores lov kunne fortsætte. Alle er dog enige om at man kan ikke blive ved at lave delene til en computer mindre.
